Asasara Be Okay
Zosma

(DKLPCH Nice Of You To Come Bye Panik x LP1 Don Swift)
Født 9/2-2004

Denne side vil løbende blive opdateret, når vi får billeder, resultater eller gode historier tilsendt af Laila.

28-12-206

Fik et skønt julekort fra Laila med et billede af Zosma. Tusind tak for kortet Laila!

 

14/3-05

Laila har skrevet en dejlig mail:

Hej Lone, jeg sender lige nogle billeder af Zosma, så du kan se hvordan han er ud nu han er fyldt 1 år, det er utroligt så hurtigt tiden går. Synes næsten lige han har været en lille ulden hvalp og nu er han en stor "knægt" på 1 år! Han er en dejlig hund og jeg holder bare så meget af ham. Vi skal snart starte på vores anden sæson træning og jeg glæder mig meget til at vi kan komme afsted og lære noget nyt, nu da vi har brugt den mellemliggende tid til at finpudse de ting vi lærte i den første sæson.
Stort knus til jer alle Fra Laila og Zosma

 

8/11-04

Jeg havde den store fornøjelse at opleve Asasara Be Okay til udstillingen i Herning i lørdags. Laila havde tilmeldt Zosma i hvalpeklassen. Han fik en udmærket kritik og et lyseblåt bånd, som betyder lovende. Jeg handlede ham, da Laila vist havde lidt mange nerver på. Zosma gik fint i ringen og dommeren skrev i papirerne bl.a. "godt temperament". Det har han nemlig. Han er sådan en dejlig, hund, hviler god i sig selv, har glæde og arbejdsiver. Lige min type! Jeg kan godt forstå, at Laila er meget glad for ham.

Se i fuld størrelse

 

21/6-04

Her går det godt. Zosma bliver stor. Hans voksenpels er ved at titte frem og halen fylder noget mere end da jeg fik ham. Han er en rigtig lille vandhund, elsker at plaske rundt i vand, hvilket sommetider betyder, at han må en tur ud under bruseren, da en tur i en muddergrøft heller ikke er at kimse af! Han er vildt skøn og en dejlig kammerat. Han elsker at komme med i haven, hvor vi tilbringer meget tid når vejret er til det. Igår var vi til byfest og jeg skal love for at Zosma fik noget opmærksomhed, men han var også bare så sød og dygtig. Det er dejligt at have en hund, som ikke bider, når folk vil hilse! Her er et billede af min lille superstar. 
Knus fra Laila

25/4-04

Hej Lone, jeg vil lige skrive og fortælle hvordan det går med Zosma. Han er en rigtig dejlig lille frækkert, sjov og glad. Vi træner med klikker hver dag og han er bare så dygtig (hvis jeg selv skal sige det!). Han har også fået klippet negle for første gang hvilket han tog i stiv "arm". Der havde jeg gavn af den træning du startede med at han skulle ligge på ryggen i dine arme. Den følger jeg op på hver dag hvor han får undersøgt tænder, øre og poter. Alt i alt er han bare en guldklump! 
Knus fra Laila