|
DKLPCH DKELCH SLPCH DKAGCH DKSPCH UHP
Eisse's Blue Ben
Stamtavle
Makker er en drøm af en
hund at have.
Han har det skønneste og rareste temperament på hele jorden, er
arbejdsglad og altid oplagt til at træne. Jeg er så taknemmelig for,
at skæbnen ville have, at det var netop Makker, der kom hjem til mig
at bo. Læs mere nedenfor:
Valg af race
Efter at have besluttet mig for, at nu skulle den næste race
være en border collie, drog jeg så afsted til diverse kenneler
for at se på tæven samt på hvalpe.
Opdrætter
Jeg var ude
ved ialt 3 hundeopdrættere. Det første sted havde nogle dejlige hunde.
Hundene havde gode forhold og der blev lagt meget vægt på hundenes
arbejdsegenskaber fremfor "skønhed".
Næste hundeopdrætter vi besøgte,
lagde for megen vægt på hundens udseende. Der blev vist mig utalligelige
billeder af udstillingshunde samt præmier for diverse shows. Hundene var
dog også meget smukke, men alligevel ikke min kop the.
Det sidste
sted havde også dejlige arbejds-border collier. Men desværre var alle
solgt, og den sidste hvalp var for lidt kontaktsøgende efter min smag. Derfor besluttede
jeg mig for at købe hvalp hos den første
opdrætter, som jeg besøgte. Hvalpene blev født den
5/5-1999.
Valg af
hvalp
Efter et par besøg valgte jeg en sort/hvid hvalp ved navnet Roy. Men da
jeg ringede og fortalte
opdrætteren,
at jeg gerne ville have Roy, var han netop blevet solgt til anden
side. Så ville jeg have den ene bluemerle hvalp, som hedder Mighty. Men
efter at have videofilmet ham sammen med mine labradorer, kunne jeg se, at
der var for ringe social adfærd i hvalpen.
Opdrætteren havde hele tiden
nævnt for mig, at Blue Ben ville passe godt til mig, og jeg indvilgede i at
se Blue Bens adfærd overfor vore labradorer. Og mødet med labradorerne gik
bare over stok og sten ... og så var jeg solgt. Jeg havde forinden også set
en hvalpe-test, som var til Blue Bens fordel. Jeg havde nævnte for
opdrætteren, at formålet med hunden var min store lidenskab Agility.
Eisse's Blue Ben
Hvalpens navn på stamtavlen er Eisse's
Blue Ben. Men jeg brød mig ikke om navnet Ben eller
ønskede at kalde hvalpen for Benni. Jeg tænkte også over navnene Figther,
SAS, Cæsar og Namik (betyder nej på Grønlandsk). Men på 2. dagen efter
hvalpens hjemkomst kaldte jeg: "Kom så her Makker", og så var det
afgjort. Jeg kalder ham for Makker, og det er lige hvad han er, nemli' Min Makker.
Træning
Et par uger efter at havde
fået Makker hjem begyndte jeg til hvalpemotivation i Amagerlands Agility-
og Lydighedscenter. Makker blev hurtigt meget dygtig, og vi rykkede op i
unghundeklassen og hurtigt op i aspiranter til klasse 1, da vi kedede os
lidt for meget i de andre klasser.
Der er smadder dejligt at træne Makker, da han er ufattelig lærenem, hvilket gør det utroligt motiverende
for hundeføreren ! Makker er god til apportering både på land og i
vand. Vi træner LP derhjemme, da der ikke er nogen LPklub med elitetræning i miles omkreds.
Agility træner vi hjemme i haven.
Hyrdehund
Den 16. dec.
2000 har Makker været på Fyn, hvor jeg har skulle teste, om Makker
havde hyrdeinstinktet.
Og det havde han heldigvis. Jeg syntes selv, at han faktisk var ret god til at hyrde og gå i balance
(gå modsat
mig rundt om fåreflokken).
Men al begyndelse er svær. Og Makker var også ret bange for fårene til at
starte med, idet han forbandt fårene med et stød, som han fik på et
elektrisk hegn sidst han så nogle får.
Men da først fårene blev lukket ud af folden og han havde gået lidt rundt
(og ovenikøbet have været nede at bade i en sø i mellemtiden) så
"tændte" han lige pludselig. Jeg blev selvfølgelig meget glad,
idet Makkers start på hyrdekarrieren var ikke ligefrem nogen fornøjelse at
se. Han var jo rent faktisk var bange for fårene. Men hyrdeinstinktet kom
lige så pludselig, som man kan knipse med fingrene.
Man må jo ikke glemme, at racen er lavet til at hyrde får.
Makkers far, som er importeret fra England, laver ikke andet end at
hyrde får, så det skulle da være mærkeligt, hvis Makker ikke havde arvet
noget fra ham. Og det havde han heldigvis.
HD
Makkers hofter
er blevet gen-fotograferet som 2 årig i maj 2001. Og det var med resultatet A-A. Altså A
på begge hofter = HD fri. Det er skønt, for Makker har ikke været
skånet
specielt meget (jeg har ikke løftet ham op ad trapper m.v. da han var
hvalp), han har fået lov til at arbejde
Resultater
Makkers bedste resultater har indtil nu været:
(LP
betyder lydighedsprøve)
Vandt DCH DM i agility i 2003.
Har været på landsholdet i lydighed i 2003.
Svensk Lydighedschampion i 2003.
Dansk Aglitychampion i 2004.
Dansk Springchampion i 2004.
Han blev nr. 9 i Årets Agility Hund i DKK i 2002. Det er meget meget
flot.
Han blev Årets AG2 hund i Border Collie Klubben i 2001.
Han blev Årets AG1 hund i Border Collie Klubben i 2001.
Han blev Danmarksmester i LP3 d. 23/9-2001.
Han blev Dansk Lydighedschampion d. 29/7-2001.
Han blev DGI Sjællandsmester i
lydighed i letøvet klassen med 129 point ud af 130 mulige i 2000.
Han blev Årets LP1 hund 2000 i Border Collie Klubben.
I 2000 bestod han LP1 med 98
point ud af 100 mulige.
Makker blev også udtaget til DM i
2000 i LP1, hvor han blev nr. 5.
Til Border Collie Klubbens årsstævne
aug. 2000, bestod han LP2 med den højeste score.
Til Border Collie Klubbens årsstævne
blev han kåret til Årsstævnets bedste agility hund i
begynderklassen
Makker blev sammen med Hvalsø Hunde Venner hold 2 DGI amtsmestre i
agility i 2001.
Makker
relaterede links:
Hvalsø
Hundevenner
Border
Collie Klubben
Makkers mor
Makkers mormor
Makkers morfar
|